a picture of jesus

Om Katolsk-Sydfyn.dk

På denne side kan du nedenfor læse mere om Sankt Knuds Kirke, Svendborg og Sankt Bendts Kapel, Rudkøbing.

Der afholdes messer i både Svendborg og Rudkøbing hver måned.

Sankt Knuds Kirke, Svendborg

I middelalderen havde Svendborg 3 kirker, endnu står der 2 af disse nemlig Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke. Den tredje, tilhørende et franciskanerkloster, blev revet ned i 1828 og de sidste ruiner blev fjernet i halvfjerdserne for at give plads til den nuværende banegård som åbnedes 1876.

Omkring år 1820 var der kun 3 katolske familier i byen. Om en katolsk gudstjeneste kunne der ikke være tale. Den nærmeste katolske kirke var i Fredericia, indtil man efter religionsfrihedens indførelse i 1849 fik et kapel i Odense. Den første katolske præst i Svendborg efter reformationen kom 1883 fra Tromsø i Norge. Det var pastor Braun, der lejede et lokale en ejendom på Lundevej 13, hvor man holdt gudstjenester. Senere købte man et lokale i Vestergade til kapel.

I slutningen af 1885 var der 80 katolikker og kapellet i Vestergade var for lille, og man måtte tænke på at købe byggegrund. Derfor traf det sig meget heldigt, at man i 1886 fra en købmand fik tilbud på en bygning i Havnegade. Bygningen havde hidtil været cikoriefabrik, og den var stor nok med plads til både kirke, skole og præstebolig. Man fik indrettet kirke i fløjen i midten, venstre sidefløj præstebolig og skolelokaler. Den højre sidefløj blev udlejet, først som pakhus og senere ombygget klinik for øre-, næse-, halssygdomme. I 1922 indrettedes højre sidefløj til Mariasøstre, der kom fra Belgien i 1912. Mariasøstrene er p.g.a. alder og manglende kald desværre igen flyttet fra byen – de fleste til Mariastiftelsen i Vejle.

Søndag den 6.november 1887 blev kirken indviet af den apostoliske præfekt i Danmark, bp. Johannes Von Euch. Kirken opkaldtes efter salig Karl den Gode, Knud den Helliges søn, men i oktober 1888 kom der ordre fra Rom, at kirken skulle kaldes Sankt Knuds kirke, fordi Karl den Gode endnu ikke var helgenkåret. I slutningen af 1889 opnåedes den kgl. anerkendelse, og kirkens første sognepræst blev pastor A. Witte.

I mange år blev præstegerningen varetaget af præster fra Redemptorister-ordenen (C.Ss.R.), men på grund af manglende kald til ordenen, fik sognet i 2006 en sekular- verdenspræst, pastor Tuyen Nguyen.

Den grundlæggende forskel på en sekularpræst og en ordenspræst ligger i, om præsten tilhører et af kirkens ordenssamfund eller ej. Der er således ingen forskel i den kirkelige betjening eller præstens status i øvrigt.

Ved kirkens indvielse skænkede greve Adam Moltke-Hvitfeldt til Glorup en enestående håndmalet kopi i fuld størrelse af Rafaels verdensberømte “Sixtinske Madonna”. Kopien er udført af guldaldermaleren C.A. Jensen (1792-1870), og billedet hænger stadig på dets plads over alterbordet.

I 1974 blev kirken fornyet efter de nyeste retningslinjer, som blev anbefalet af 2. Vatikankoncil, og for få år siden opførte frivillige fra Vietnamesisk Forening en Mariagrotte i kirkens have.

Historien om Knud den Hellige

Knud den Hellige ca. 1042-1086

Knud den Hellige var konge af Danmark 1080-1086. Han blev født omkring 1042 og var søn af Sven Estridsen og en ukendt elskerinde/frille. Han giftede sig med Edel, datter af grev Robert I af Flandern (i det nuværende Belgien). Med hende fik han bl.a. sønnen Karl, der senere blev greve af Flandern. Mest kendt for at være den første dansker, der blev kanoniseret som helgen, og for det oprør imod ham, der kostede ham livet.

Første gang vi hører om Knud er i forbindelse med et vikingetogt til England i 1069/70, hvor han sammen med sin onkel Asbjørn og broderen Harald (Hén) anførte ledingsflåden. Han var i England igen sammen med sin bror Harald i 1074/75. Kongevalget efter faderen Sven Estridsens død faldt ud til fordel for hans storebror Harald Hén, hvorpå Knud gik i eksil. Noget tyder på, at han siden sammen med nogle af sine brødre startede et oprør mod Harald. Dog blev han efter dennes død i 1080 valgt til hans efterfølger.

Knuds regering

Det er under Knud og i litteraturen om ham, at vi finder de første sikre skriftlige vidnesbyrd om en egentlig kongelig administration. Således indsatte han hirdmænd som forvaltere på de forskellige kongsgodser, hvor de stod for opkrævningen af kongelige indtægter. Desuden hævdede han retten til forskellige afgifter og bøder såsom fredkøbsbøden og ledingsbøden, som han krævede af henholdsvis drabsmænd og folk, der havde forsømt deres ledingspligt, dvs. krigstjeneste. Roskildekrøniken beretter desuden, at han opkrævede ”nefgjald”, som lader til at have været en skat, der skulle betales af alle.

Knud arbejdede for at forbedre retssituationen for fremmede gejstlige og købmænd samt for frigivne trælle og virkede generelt for indførelsen af kirkelig inspireret lovgivning. Derudover gav han store gaver til kirken, hvis stilling han i mangt og meget søgte at forbedre. Blandt andet forsøgte han at indføre tiendeafgifter til kirken. Hans gavebrev fra 1085 til domkirken i Lund er det ældste danske (konge)brev, hvis ordlyd er bevaret.

 

Englandstogt og oprør

I 1085 planlagde Knud at invadere England med hjælp fra sin svigerfar i Flandern og således atter hævde det gamle danske herredømme over England. Af den årsag gav han den danske ledingsflåde ordre til at samle sig i den vestlige del af Limfjorden. Men kongen kom aldrig til Limfjorden, da han hele sommeren opholdt sig ved sydgrænsen, som var truet fra tysk side. Ledingsflådens mandskab blev mere og mere utålmodigt og gjorde kongens bror Oluf (Hunger) til talsmand for deres utilfredshed. Knud opfattede Olufs handlemåde som forræderi, lod ham gribe og sendte ham som fange til sin svigerfar i Flandern. Da høsten nærmede sig, drog mange ledingsbønder hjem. De blev herefter afkrævet bøder af kongens fogeder som udeblevne og rømte. Resultatet blev et oprør, der startede i Vendsyssel. Kongen flygtede først til Slesvig og siden til Odense, hvor han den 10. juli 1086 blev dræbt i Skt. Albani kirke sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd.

Oluf blev nu hentet tilbage fra sit fangenskab og udråbt til konge. Men landet blev de følgende år plaget af dårlig høst, og mange anså det for at være Guds straf for drabet på Knud. Endnu i Olufs regeringstid søgte man at få Knud ophøjet til helgen, og allerede i år 1100 lykkedes det for Knuds bror Erik Ejegod at få pavens godkendelse af dette.

Knud den Hellige blev tilsyneladende aldrig en populær helgen i den brede befolkning, men han havde stor betydning for kongeslægten, der med ham havde fået et guddommeligt skær kastet over sig. Desuden kunne hans helgenværdighed bruges som argument for at gå videre ad de veje, som Knud havde forsøgt sig med i sin regeringsvirksomhed. Begge dele fremgår bl.a. af den helgenbiografi om Knud, som den engelskfødte munk Ælnoth forfattede i 1120’erne.

Dele af Knud den Helliges helgenskrin og skelet kan sammen med hans bror Benedicts endnu den dag i dag beses i Skt. Knuds kirke i Odense.

Sankt Bendts Kapel, Rudkøbing

Kapellet er indviet i 1925, og har navn efter Den hellige Benedikt af Nurcia, som levede omkring år 500. Sct. Benedict, eller på dansk Skt. Bendt er stifteren af Benediktinerordenen. Den hellige Ansgar, som kom til Danmark i 826 og grundlagde Den katolske Kirke i Norden, såvel som flere af Europas folkemissionærer, tilhørte denne orden.

Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing er et værk af de tre danske kunstnere, Chresten Skikkild, Axel Theilmann og Birgitte West. Alle har arbejdet ud fra inspiration fra kapellets bygherre og første præst, pastor Peter Schindler. Det til kapel ombyggede hus er ca. 300 år gammelt, og hører således til blandt Rudkøbings ældste ejendomme.

Nogle af Birgitte Wests meget smukke kalkmalerier ses på billederne ovenfor. Kirkeruderne mod gaden er ren glasmosaik. I vore dage er ren glasmosaik en sjældenhed, da de fleste “mosaik-ruder” udføres som maleri på glas. Det skønneste af kappellets kunstværker er vel Chresten Skikkilds Maria-relief “Vor Frue af Danmark”, der som Maria-alter er anbragt bag døbefonten. Farvelægningen er Birgitte Wests værk, da kunstneren selv døde før fuldendelsen. Guds Moder er fremstillet tronende med barnet på skødet. Hendes tronstol har haft danske landsbykirketårne som model. Styrke, fred og mildhed behersker kunstnerens fremstilling af Himmeldronningen, nådens milde moder, menneskeslægtens store forbederinde.

Prædikestolen er bygget på et fundament af gamle munkesten, fundet ved udgravninger, da kapellet blev indrettet. Stenene stammer fra den mur, der i middelalderen har været omkring kirkegården til byens gamle Skt. Nicolai Kirke, som står endnu.

Den symbolske hentydning i genbruget er, at det er den samme lære, der i dag prædikes i Sankt Bendts Kapel, er den samme, som vore forfædre i middelalderen lyttede til. På prædikestolens forside er apostlen Paulus fremstillet med “Ordets sværd”, og på den ene side sennepstræet, i hvis grene fuglene bygger rede, efter Herrens lignelse symbolet på Guds rige.

Klokketårnet bag kapellet har én stor klokke med navnet “Johannes Døberen” og inskriptionen: “Vox clamantis in deserto.”, det betyder ”Hans røst, som råber i ørkenen”.

Sankt Bendts Kapel er Langelands menigheds kirke, og er udsmykket efter middelalderens bedste kilder i både Italien og i Norden. Intet er kopieret, der er udelukkende tale om selvstændige kunstværker. At opleve messen eller blot en stille andagt i Sankt Bendts Kapel er en helt speciel oplevelse.

Historien om Sankt Benedikt af Nurcia

Benedikt af Nurcia levede fra ca. 480 til 547, det vil sige at han blev omkring 67 år gammel. Benediktus blev født i Nurcia i Italien, og han grundlagde benediktinerordenen. Han blev sendt til Rom for at studere, men før han var færdig med studierne, flygtede han til Affile, hvor han boede med en ny familie. Efter et kort ophold dér, flygtede han igen til en hule i Aniodalen, hvor han boede i tre år, kun afbrudt når munken Romanus forsynede ham med de helt nødvendige ting som f.eks. mad.

 

Derefter blev han valgt til abbed i et nærliggende kloster, men flygtede igen ud til sin hule, da munkene forsøgte at tage livet af ham med gift. Herude samlede han munke omkring sig, og de boede i 12 små klostre under hans ledelse. I ca. 529 drog han og nogle munke til Monte Cassino. Her grundlagde han et nyt kloster og nedskrev benediktinernes ordensregel (Benedikts Regel). Her stiftedes benediktinerordenen. Da han døde i ca. 547, blev han begravet på Monte Cassino. I 673 blev hans jordiske rester overført til et andet kloster i Frankrig. En af Benedikts attributter siges at være en tam ravn, der underholdt ham, da han boede i hulen.

 

I Danmark er han blevet kaldt Sankt Bendt, og har givet navn til bl.a. Sankt Bendts Kirke i Ringsted og Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing.

Sankt Benedikt af Nurcia

Baggrund

Sankt Knuds Kirke i Svendborg er en del af den Katolske Kirke i Danmark, Ansgarstiftelsen, (Bispedømmet i København), som til dagligt repræsenteres ved Biskop Csezlaw Kozon.

 

Sankt Knuds Kirke i Svendborg er indviet søndag den 6. november1887 af den apostoliske præfekt i Danmark, titulær biskop af Anastasiopolis, Johannes Von Euch. Kirken opkaldtes efter salig Karl den Gode, Knud den Helliges søn, men i oktober 1888 kom der ordre fra Rom, at kirken skulle kaldes Sankt Knuds kirke, fordi Karl den Gode endnu ikke var helgenkåret. I slutningen af 1889 opnåedes den kongelige anerkendelse, og kirkens første sognepræst blev Pastor A. Witte.

Ved kirkens indvielse skænkede greve Adam Moltke-Hvitfeldt til Glorup en enestående håndmalet kopi i fuld størrelse af Rafaels verdensberømte “Sixtinske Madonna”. Kopien er udført af guldaldermaleren C.A. Jensen (1792-1870), og billedet hænger stadig på dets plads over alterbordet.

 

Den Katolske Kirke i Danmark har til opgave at forkynde evangeliet og videreføre Jesu lære. 

  • facaden1

    facaden1

  • kalkmal

    kalkmal

  • katolske_1890

    katolske_1890

  • katolske_haven

    katolske_haven

  • katolske_interioer

    katolske_interioer

  • katolske_kirke_1930

    katolske_kirke_1930

  • katolske_kirke_1941

    katolske_kirke_1941

  • katolske_skolestue

    katolske_skolestue

  • kirkerummet

    kirkerummet

  • KKS_4574-1024×680

    KKS_4574-1024×680

  • klokke

    klokke

  • mariarelief

    mariarelief

  • pstol

    pstol

  • SAM_2374-1024×682

    SAM_2374-1024×682

  • SAM_2375-1024×682

    SAM_2375-1024×682

  • SanktKnudsKirke

    SanktKnudsKirke